Mystic Mind
OKT
24

Livet mellem livene - LML

Livet mellem Livene (LML) er det der sker fra vi dør, til vi reinkarnere og bliver født igen. Lige som man gennem hypnose kan genkalde hukommelse fra tidligere liv, kan man også komme til at huske livet mellem livene. Jeg tror at vi har levet før og at livet på jorden er en del af en læreproces. På jorden lære vi. Mellem livene reflekterer vi over det vi har lært.

En anerkendt amerikansk terapeut, ved navn Michael Newton, opdagede ved et tilfælde, at man via hypnose ikke bare kan opleve tidligere liv, men også opleve vores åndelige liv mellem livene.

En kvinde kom til Michael Newton, for at finde en forklaring på, at hun følte sig ensom og isoleret. Han bad hende, mens hun var under hypnose, om at gå tilbage til tidspunktet da problemet opstod. I stedet for at genopleve et tidspunkt tidligere i hendes liv oplevede hun sig selv, omgivet af otte sjælevenner, i en åndelig verden.

Efter den oplevelse begyndte Michael Newton, at beskæftige sig med Livet Mellem Livene. Han omdannede sin praksis fra at beskæftige sig med behandling, til udelukkende at beskæftige sig med LML. I sine studier har Michael Newton observeret, at folks oplevelser, af den åndelige verden, er bemærkelsesværdigt ens, uanset om vedkommende er ateist eller har baggrund i en bestemt religion.

Michael Newtons metoder, til at opleve vores åndelige liv mellem livene, er forholdsvis simple. Det kræver dog en hvis trancedybte, for at det kan lade sig gøre. Indgangen til LML er et tidligere liv. I stedet for at fokusere på det tidligere liv, bringens personen hurtigt videre, til dødsøjeblikket, hvorfra vedkommende fortsætter ind i den åndelige verden.

Jeg ville gerne fortælle en masse om, hvad man kan forvente at opleve, når man bringes til at huske livet mellem livene, men jeg foretrækker, at dem jeg selv bringer tilbage, kommer med et så åbent sind som muligt, så oplevelserne bliver så objektive som muligt. Den bedste måde at lære om LML er naturligvis, selv at opleve det. Hvis ikke du har mod på det, kan du også læse nogle af Michael Newtons bøger. Flere af dem er oversat til dansk.

Free PageRank Checker